Mommarkvej 51, Vollerup
6400 Sønderborg
E-mail: asoc@sonderborg.dk
Åbningstider:
Man-tors: 6.30 - 16.15
Fre: 6.30 - 15.30
Om dagplejeren:
Mit navn er Annette, og jeg har været dagplejer siden 1994. Jeg bor sammen med min mand John, og vi har to voksne, udeboende børn.
Vi bor i et stort hus i Vollerup, hvor der er let adgang til marker, skov, strand og omfartsvej. Inde har vi bryggers, stort køkken, samt stor gang/værelse, som tilsammen udgør det daglige dagplejerum. Vi har en stor lukket og indhegnet have, hvor der er legehus, stor sandkasse og masser af legeredskaber. Vi har høns, men ellers ingen dyr.
Jeg lægger vægt på, at børnene føler sig trygge og er glade for at komme i dagpleje samt at have en åben og ærlig dialog med jer forældre. Jeg sørger for at give børnene omsorg, nærvær og anerkendelse, og at de udvikler sig socialt, motorisk og sprogligt og bliver så selvhjulpne som muligt. Jeg tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og stimulerer barnet ud fra dets interesse og behov.
Hos mig har vi god tid og plads til fordybelse, vi hygger og har det sjovt og får sund mad.
Det laver vi i dagplejen:
Hos mig laver vi masser af aktiviteter: sang, bevægelse, motoriske lege, læser bøger, lægger puslespil, mindfulness m.m. Vi er så vidt muligt ude hver dag, hvor vi leger i haven eller på en legeplads, cykler en tur, mødes med de andre dagplejere og børn, er ude at kigge på dyr m.m.
Dagplejegruppen afholder heldagslegestue en dag om ugen, hvor børnene bliver afleveret og afhentet i legestuen.
Uddannelse og kurser:
- 2022
Førstehjælpskursus - 2020
Kursus i mindful dagpleje - 2012
Uddannet pædagogisk assistent - Har derudover taget en masse relevante kurser
Ved sygdom:
Hvis jeg bliver syg, bliver dit barn tilbudt gæstepasning i Gæstehuset på Grundtvigs Alle 150.
Praktisk information:
- Røgfrit hjem
- Hjem uden husdyr
- Børnene kan sove både inde og ude